Trykprøver
Hvad er en trykledning til spildevand, og hvad kræver den?

Det vigtigste
- En trykledning bruges, hvor spildevandet ikke kan løbe med faldet. En pumpestation trykker vandet frem.
- Trykledninger er fleksible i forhold til terrænet og ofte flere kilometer lange.
- Lange opholdstider i fyldte rør giver iltfrie forhold og dermed risiko for svovlbrinte (H2S).
- Svovlbrinte giver lugtgener, korrosion af rør og brønde og er en sikkerhedsrisiko ved arbejde i kloakken.
- Trykledninger trykprøves med vand ved et højere tryk end tæthedsprøven af gravitationsledninger.
Trykledning eller gravitationsledning?
Det meste spildevand løber af sig selv i ledninger med fald. Det kaldes en gravitationsledning. Lolland Forsyning forklarer, at hvis der ikke er mulighed for, at spildevandet kan gravitere, benyttes et tryksat system, hvor spildevandet løftes op med en pumpestation til en højde, hvorfra det kan gravitere igen (Lolland Forsyning).
| Gravitationsledning | Trykledning | |
|---|---|---|
| Hvordan vandet flyttes | Løber med faldet | Pumpes frem af en pumpestation |
| Rørets fyldning | Delvist fyldt | Fyldt rør under tryk |
| Terræn | Kræver fald hele vejen | Rimeligt fleksibel i forhold til terrænet |
| Kontrol ved nyanlæg | Tæthedsprøve efter DS 455, typisk med luft | Trykprøve med vand ved højere tryk |
Kilder: Lolland Forsyning, Århus Kommune (Teknologisk Institut, 2008), DANVA Vejledning nr. 54.
Hvor bruges trykledninger?
Trykledninger bruges til at løfte spildevandet op til en ny strækning med gravitation, og de er rimeligt fleksible i forhold til terrænet (Århus Kommune, Spildevandspumper, Teknologisk Institut 2008). Længden afhænger af terrænets gang, og ifølge Lolland Forsyning er ledningerne derfor ofte flere kilometer lange.
Tryksatte systemer bruges også i det åbne land, hvor der er langt mellem husene, eller hvor få huse er samlet. Her har hvert hus sin egen pumpestation, og spildevandet trykkes ud på én fælles trykledning (Lolland Forsyning). Samtidig betyder centraliseringen af spildevandsbehandlingen ifølge DANVA, at der i stigende omfang bruges pumpeledninger (DANVA, VUDP-slutrapport om svovlbrinte, 2019).
Typiske driftsproblemer
Det største kendte problem i trykledninger er svovlbrinte (H2S). Ifølge DANVAs slutrapport produceres H2S under iltfrie forhold, som typisk kan opstå ved lange opholdstider i fyldte kloakrør, fx ved pumpning. Det lukkede ledningsnet og lange opholdstider giver ideelle betingelser for svovlbrintedannelse.
- Korrosion: svovlbrinte kan føre til korrosionsskader på rør, brønde og bygværker, som derved får en væsentligt reduceret levetid.
- Lugt: svovlbrinte lugter af rådne æg og giver lugtgener ved udløbet.
- Arbejdsmiljø: svovlbrinte er stærkt giftig og en sikkerhedsrisiko ved arbejde i kloakker.
- Drift: forsyningerne tilsætter kemikalier mod svovlbrinte, men det er ofte forbundet med en betydelig driftsudgift.
Trykledninger skal også holdes rene og fri for luft. Århus Kommunes oplæg fra 2008 nævner udluftninger i højdepunkter og aftapningsmulighed i dybdepunkter, og til renholdelse et minimumsflow, gennemskylning med fuldt flow mindst én gang i døgnet og rensegris til rensning af ledningen. Læs om kemisk rens af kloak og ledninger.
Hvordan prøves en trykledning?
En trykledning arbejder under et langt højere tryk end en gravitationsledning og prøves derfor anderledes. DANVA Vejledning nr. 54 beskriver en metode baseret på den finske standard SFS 3115:E: ledningsafsnittet fyldes med vand, trykket hæves til 1,3 gange ledningens nominelle tryk, og til sidst måles, hvor meget vand der skal efterfyldes for at holde trykket (DANVA Vejledning nr. 54).
Plastrør som PE og PVC mister tryk under prøven, selv om de er tætte, fordi materialet giver sig. Det er gennemgået i Trykprøvning af PE-trykledninger.
Ofte stillede spørgsmål
I en gravitationsledning løber spildevandet med faldet. I en trykledning pumpes det frem af en pumpestation i et fyldt rør under tryk.
Lange opholdstider i fyldte rør giver iltfrie forhold, hvor der dannes svovlbrinte. Svovlbrinte lugter af rådne æg og kan også give korrosion på rør og brønde.
Efter metoden i DANVA Vejledning nr. 54 hæves trykket til 1,3 gange ledningens nominelle tryk. Projektets krav kan være anderledes.
Kilder
Standarder og krav ændrer sig, og den enkelte forsyning eller kommune kan stille egne krav. Oplysningerne er hentet fra disse kilder på den angivne dato.
- Viden om spildevand, Lolland Forsyning (hentet 22. oktober 2026)
- Spildevandspumper (oplæg, 2008), Århus Kommune / Teknologisk Institut (hentet 22. oktober 2026)
- VUDP-slutrapport: Nye teknologiske metoder til kortlægning, måling og bekæmpelse af svovlbrinteproblemer i kloakker (2019), DANVA (hentet 22. oktober 2026)
- Vejledning nr. 54, 2. udgave (2006), afsnit 3.8.10 Tæthedsprøvning, DANVA (hentet 22. oktober 2026)
- Kravspecifikation for udførelse af kloakarbejder (april 2024), Kalundborg Forsyning (hentet 22. oktober 2026)