Hvad er en tæthedsprøve af kloak, og hvornår kræves den?

Hvad er en tæthedsprøve?

En tæthedsprøve, også kaldet tæthedsprøvning eller tæthedskontrol, er en kontrol af, om et afløbssystem i jord er tæt. Prøvestrækningen tætnes i begge ender og ved alle afgreninger, og så sættes ledningen under et kontrolleret overtryk med luft eller vand. Holder trykket inden for den grænse, normen tillader i prøvetiden, er strækningen godkendt (DANVA Vejledning nr. 54).

Prøven afslører blandt andet, om der er opstået fejl ved samlingen af rørene i ledningsgraven. Det er derfor en del af kvalitetskontrollen af selve udførelsen og ikke kun af rørene (Dansk Beton Industriforening, Temablad 15).

Tæthedsprøven skal ikke forveksles med en trykprøve af en trykledning. En trykledning arbejder under et langt højere tryk og prøves efter andre regler. Læs mere om trykprøver på kloak- og trykledninger.

Hvorfor er tæthed så vigtig?

Utætte ledninger lader grundvand og drænvand sive ind i kloakken. Det kaldes uvedkommende vand, og det belaster både pumpestationer og renseanlæg. Miljøstyrelsen opgør mængden til i størrelsesordenen 150-200 mio. m³ om året, svarende til ca. 25-30 % af den samlede vandmængde, der ledes til renseanlæggene (Miljøstyrelsen, Bedre viden om uvedkommende vand).

Samme rapport anslår merudgiften til rensning og pumpning til ca. 500 mio. kr. om året og peger på, at uvedkommende vand øger risikoen for overløb fra overløbsbygværker. Indsivning gennem utætte ledninger er en væsentlig del af problemet: Vandcenter Syd vurderer, at 85 % af det uvedkommende vand i deres område stammer fra indsivning.

Utætheder virker også den anden vej. Spildevand kan sive ud i jorden, og derfor afhænger kravet til tæthed af, hvor ledningen ligger. Ledninger nær vandindvindingsanlæg eller nær vandledninger med undertryk hører ifølge Temablad 15 til den skærpede tæthedsklasse, hvor alle dele af systemet kontrolleres.

Hvem kræver en tæthedsprøve?

Det er typisk forsyningen, der stiller kravet, når nye spildevandsledninger skal overtages eller tilsluttes. Kravet står i forsyningens kravspecifikation eller standardbeskrivelse, og det varierer. Tre eksempler:

Eksemplerne viser tre forskellige niveauer: alle gravitationsledninger, hele spildevandssystemet i skærpet niveau eller udvalgte strækninger. Som entreprenør eller rådgiver bør du derfor altid slå op i den konkrete forsynings krav, før prøven planlægges og prissættes. Ifølge Temablad 15 skal omfanget af tæthedsprøvningen fastlægges allerede i udbudsmaterialet.

Kravene fra forsyningerne og kommunerne på Sjælland har vi samlet på områdesiderne, fx for Kalundborg, Køge og Nordsjælland.

Hvilke normer gælder?

Den norm, de danske forsyninger oftest henviser til, er DS 455, Dansk Ingeniørforenings norm for tæthed af afløbssystemer i jord. Den er fra 1985, findes i en rettet 2012-udgave og har fået en rettelse i 2024. Dansk Standard sælger den stadig i sin kloak- og afløbspakke (Dansk Standard).

Ved siden af findes DS/EN 1610:2015, Lægning og prøvning af afløbsledninger. Den gælder for afløbsledninger, der typisk ligger i jord og arbejder ved gravitation. For ledninger under tryk henviser den til EN 805, og den nævner selv, at nationale regler kan gælde for kravene til tæthed (EVS, EN 1610:2015).

Luft eller vand?

Prøven kan udføres med luft eller vand. Nogle forsyninger kræver luftprøven direkte, fx Kalundborg Forsyning. Ifølge DANVA skal prøven udføres med vand, hvis prøvetrykket ved luft ville komme over 30 kPa, og ifølge Temablad 15 er det vandprøven, der er afgørende, hvis der er tvivl om tætheden.

Forskellen på de to metoder, prøvetryk og prøvetider er gennemgået i artiklen Tæthedsprøve med luft eller vand.