Tæthedsprøve med luft eller vand: forskellen, prøvetryk og tæthedsklasser

To måder at prøve tæthed på

Både luft- og vandprøven bygger på samme princip. Prøvestrækningen tætnes i begge ender og ved alle afgreninger, brønde tætnes ved brøndtop og i alle ind- og udløb, og så sættes systemet under tryk. Forskellen er mediet, og dermed hvad der måles: ved luft er det trykfaldet, ved vand er det den mængde vand, der skal efterfyldes for at holde trykket (DANVA Vejledning nr. 54).

Luftprøven efter DS 455

DANVA Vejledning nr. 54 giver et eksempel på en luftprøve efter DS 455 i skærpet kontrolniveau, som ifølge vejledningen ofte bruges. Ledningen afprøves med et overtryk på 10 kPa. Står grundvandet over ledningen, lægges 1 kPa til for hver meter grundvand over ledningens midte, så overtrykket stadig er 10 kPa i forhold til omgivelserne. Af sikkerhedsmæssige grunde må prøvetrykket ikke overstige 30 kPa, og over det skal prøven udføres med vand.

Prøvetiden beregnes med formlen t = 19 · d^1,5, hvor t er tiden i minutter og d er den indvendige diameter i meter. Ifølge DANVAs tabel giver det fx godt et halvt minut for en Ø110-ledning og omkring 6 minutter for Ø500. Indgår flere diametre i samme prøve, vægtes prøvetiden efter diametre og længder, som beskrevet i DS 455.

En plastledning godkendes i skærpet kontrolniveau, hvis trykket højst falder 1 kPa i prøvetiden. Til sammenligning svarer 10 kPa til 1 meter vandsøjle.

Tæthedsklasser: hvor tæt skal ledningen være?

Hvor meget trykket må falde, og hvor meget af systemet der skal prøves, afhænger af den tæthedsklasse, projektet er lagt i. Klassen vælges ved projekteringen ud fra forureningsrisikoen og muligheden for indsivning, og den skal fremgå af udbudsmaterialet (Dansk Beton Industriforening, Temablad 15).

Kravene afhænger altså både af klassen og af materialet. Forsyningerne skriver ofte klassen direkte i deres krav. Ikast-Brande Spildevand kræver for eksempel skærpet kontrolniveau på spildevandssystemet (standardbeskrivelse).

Hvornår vælges vandprøven?

Kilderne peger på tre situationer, hvor vand er det rigtige valg eller det afgørende:

• Højt grundvand: når luftprøvens tryk med tillæg for grundvand ville overstige 30 kPa, skal prøven udføres med vand (DANVA).
• Tvivl om resultatet: vandprøvning er lidt mere besværlig, men ved tvivl om tætheden er det vandprøven, der er afgørende (Temablad 15).
• Krav i projektet: forsyningens eller bygherrens krav går forud. Kalundborg Forsyning kræver fx luftprøve af alle gravitationsledninger efter DS 455 (kravspecifikation).

Uanset metode skal alle tætninger og propper være sikret, så de ikke forskyder sig under prøvningen. Temablad 15 bemærker desuden, at ledninger med mange stik er vanskelige at prøve, fordi hver afpropning er en mulig fejlkilde.

Hvad med DS/EN 1610?

DS/EN 1610:2015 er den europæiske norm for lægning og prøvning af afløbsledninger. Den dækker også tæthedsprøvning, men overlader det til nationale regler at fastlægge kravene til tæthed (EVS, EN 1610:2015). Allerede i 2001 bemærkede Temablad 15, at EN 1610 indeholder fire forskellige tæthedskrav, men ingen vejledning i, hvornår de skal bruges, og ingen krav til omfanget af stikprøver. Det er en del af forklaringen på, at danske forsyninger fortsat henviser til DS 455.

Læs mere om, hvad en tæthedsprøve er, og hvem der kræver den, i Hvad er en tæthedsprøve af kloak?.